SecurityWorldMarket

29-06-2007

Addtech køber Chemo Electric

Addtech Components, som er en forretningsenhed under Addtech AB, har den 25 juni 2007 indgået en aftale om køb af samtlige aktier i Chemo Electric A/S. Sælger er Leif Nielsen via selskabet Chemo Electric Holding ApS.

Chemo Electric A/S sælger elektroniske komponenter til førende OEM-kunder i Danmark inden for medicinsk teknik og anden fremstillingsvirksomhed. Virksomheden beskæftiger 11 medarbejdere og omsætter for 59 mio. kr.
Chemo Electric A/S supplerer Addtechs eksisterende virksomheder i Danmark - både når det gælder produkter og kunder. Virksomhedens lange erfaring med at udvikle kundetilpassede løsninger forventes at bidrage til en fortsat god udvikling for Addtechs danske komponentvirksomhed.
Købet anslås at få en marginalt positiv indflydelse på Addtechs resultat pr. aktie i indeværende regnskabsår. Aftalen træder i kraft den 2. juli 2007.



Leverandører
Tilbage til toppen